Esbjerg Bymiljø

Se det rekonstruerede Esbjergs bymiljø, som det må have set ud omkring 1900-1950.

Udstillingen er en rekonstruktion af lejligheder og butiksfacader, som giver dig mulighed for at kigge vinduer hos  guldsmeden fra 1908 og hos modebutikken fra 1925.

Du kan også gå ind i købmandsbutikken på hjørnet (1938-1950) eller gå ned på havnen og se “fire-manden” arbejde i lastrummet på et skib på vej til England med smør og æg.

På 1. sal kan du besøge en hel lejlighed fra 1928 beboet af en arbejderfamilien og se nogle af de vigtigste rum fra en direktørfamilies lejlighed.

Hent vores app

Vil du vide mere om de mange ting og detaljer i Esbjerg Bymiljø?

Så hent vores app, der giver adgang til masser af sjove ekstraoplysninger.

Besøg arbejderlejligheden fra ca. 1925

Over købmanden ligger en toværelses lejlighed. Her boede en arbejder med sin hustru og 3-4 børn.

Arbejderen var afholdsmand, medlem af fagforeningen og Socialdemokratiet.

Lejligheden er pæn og ren, men der har ikke været meget plads med kun et køkken, stue og soveværelse.

Besøg direktørlejligheden fra ca. 1925

Fra arbejderlejlighedens soveværelse træder du ind i en direktørlejligheden med toilet (træk og slip var en luksus!) og pigeværelse.

Derudover viser vi kun to af direktørlejlighedens mange rum: entreen med ringeapparat og det imponerende herreværelse.

Vi forestiller os, at direktøren har ejet eller ledet et smørpakkeri, og at han og familien har boet tæt på firmaet.

De fleste døre, vinduer, gulve og lofter i de to lejligheder er taget fra gamle huse, inden de blev revet ned.
Dele af tapeterne er genoptryk fra gamle mønstre.

Havnen

Et skib har lagt til og du kan gå ind til fire-manden.

Kiosken

Gå på opdagelse i alle kioskens reklamer og ugebladsforsider.

Vi glæder os til at se dig!