Se korte beskrivelser og få links til ude.nu nedenfor.
I kan også forespørge på jeres egen rundvisning eller byvandring på Book en guide
Vi glæder os til at se jer.
Søger du tilbud til skoler, som ikke er folkeskoler i Esbjerg Kommune, finder du dem her
Et besøg i det historiske værksted BESAT – Esbjerg 1943 giver eleverne mulighed for at leve sig ind i befolkningens hverdagsliv i Esbjerg under besættelsen.
Undervisningen foregår dels i rekonstruerede miljøer – dagligstue, køkken, vaskehus, modstandskælder, tilflugtsrum og baggård, dels i tilknyttede ”museumsrum”.
På Esbjerg Museum findes Holocaust UndervisningsCentret, som er et originalt og stærkt undervisningstilbud, der meget direkte involverer og engagerer eleverne.
MYTHUEs undervisningsforløb “Vejen til Holocaust” tager udgangspunkt i to centrale spørgsmål omkring Holocaust: ”Hvordan kunne det ske”? og ”Kan det ske igen”?
Læs mere om aktiviteterne, forberedelse, efterbehandling og mål og book et forløb via ude.nu
Dette besøg foregår som et rollespil, der foregår i Den Gamle Skolestue på Esbjerg Museum. Alle eleverne og formidleren har roller, som henholdsvis en skolemester og elever tilbage i 1940’ernes skoleverden.
Undervisningen foregår i et klasselokale, der er indrettet som en skolestue i Esbjerg i 1940’erne med skammekrog, anskuelighedstavler, kalkede vinduer og spytbakke.
Som en del af Esbjerg Kommunes veteranpolitik tilbyder MYRTHUE et formidlingsforløb, der giver eleverne indsigt i og viden om Forsvarets internationale opgaver, indsatser og samarbejder i bl.a. FN.
Læs mere om aktiviteterne, forberedelse, efterbehandling og mål og book et forløb via ude.nu