MODSTAND - undervisningsinspiration
Klassetrin: 7.-9. klasse. Gennem arbejdet får eleverne via fleksible arbejdsformer hele den lokale modstandsbevægelses historie ind under huden. Inspirationen passer til folkeskolens historie-kanonpunkt Augustoprøret og Jødeaktion 1943.
Undervisningsinspirationen lægger op til at arbejde med de nye Forenklede Fælles Måls kompetenceområder inden for "Kildearbejde".
Eleverne skal bl.a. arbejde med kildekritiske begreber til analyse af historiske spor og udtryksformer.
Særudstillingen "MODSTAND Esbjerg Ribe Bramming 1940-45" aktiverer mange sanser, viser forskellige kilder og er bygget op omkring interiører med autentiske genstande, som pirrer nysgerrigheden og giver eleverne lyst til at dykke ned i historien.
Forslag til forløb
På skolen Belys 2.verdenskrig i et nationalt, regionalt og lokalt perspektiv.
Lad klassen arbejde med ideologier, og find kilder ved hjælp af hjemmesiden illegalpresse.dk.
Arbejd kritisk med kilderne med vores værktøj "6 kritiske spøgsmål".
På Esbjerg Museum Lad eleverne arbejde med fire udvalgte nedslag, hvor de møder mange forskellige former for kilder, fra digte og illegale blade over en radiotale til avisudklip og breve.
1. Sydvestjyllands røde modstandspionerer
2. Hønsehuset
3. Undergrundspressen og holdningskampen
4. Modstand på falderebet – sprængning af Højskolehjemmet
Efter besøget Lad eleverne skabe forskellige kreative produkter, som f.eks. en reportageserie eller skriv-din-egen-kilde, ud fra den nye viden de har erhvervet sig på museet.
Download materialerne
Undervisningsinspiration til MODSTAND (PDF 3,7 MB)
Værktøjet "6 kritiske spørgsmål" (PDF <1MB)
I kan supplere jeres arbejde med en rundvisning.

Læringsressourcer
Sydvestjyske Museer stiller sine læringsressourcer til rådighed på mange måder. Læs om det på Sydvestjyske Museers hjemmeside