Flag og følelser

Dannebrog fylder 800 år i 2019, og det markerer vi med en lidt anderledes udstilling, der involverer mere end flagets historie.

Dannebrog vækker følelser hos de fleste, og ofte er flaget forbundet med både stolthed og glæde.

Men Dannebrog kan også vække vrede og i de senere år er det ikke alle, som skilter med Dannebrog, når de er i udlandet.

Hvilke følelser knytter sig til det danske nationalflag - og hvad føler esbjergenserne for flaget i dag?

Udstillingen fortæller gennem historiske og nutidige eksempler fra både lokalområdet og resten af landet, hvorfor flaget og følelserne går hånd i hånd.

Læs mere om "Flag og følelser" i pressemeddelelsen - eller hør om udstillingen og dens søsterudstilling på Museet Ribes Vikinger i Kulturen på P1 fra mandag d. 8. april.