Esbjerg Bymiljø

Se det rekonstruerede Esbjergs bymiljø, som det må have set ud omkring 1900-1950.

I den periode udviklede Esbjerg sig til en stor by, der stadig havde nære forbindelser til havnen.

Stå på Torvet, se de eksklusive butikker som guldsmeden fra 1908 og modebutikken fra 1925 og kig ind hos købmanden på hjørnet (1938-1950)

Besøg Havnen - Esbjergs hjerte, og kig inden for i lejlighederne hos arbejderfamilien og direktøren. 

Torvet viser
Et lille hus fra pionértiden og facader fra 1890’erne. Og en kiosk, som stod på Torvet 1910-1928.
Eksklusive butikker som guldsmeden fra 1908 og modebutikken fra 1925.
Butikker, som dækker de daglige fornødenheder: købmanden på hjørnet (1938-1950), frisøren fra o. 1930’erne og urmagere fra 1931.
Skrædderen fra 1930’erne sidder på sit arbejdsbord på loftet over købmanden.

Stå på Havnen - Esbjergs hjerte
Fra Englandskajen eksporterede man smør, æg og bacon til England.
Andre typiske arbejdspladser på havnen var fiskeauktionshallen, hermetikfabrikken og maskinfabrikken, der leverede motorer til fiskerbådene.

Besøg arbejderlejligheden fra ca. 1925
Over købmanden ligger en toværelses lejlighed. Her boede en arbejder med hustru og 3-4 børn.
Arbejderen var afholdsmand, medlem af fagforeningen og Socialdemokratiet.
Lejligheden er pæn og ren, men der har ikke været meget plads med kun et køkken, stue og soveværelse.
Toilettet og vaskehuset var i baggården.

Direktørlejligheden fra ca. 1925
Fra arbejderlejlighedens soveværelse træder man ind i en direktørlejligheden med toilet (træk og slip var en luksus!) og pigeværelse.
Derudover viser vi kun to af direktørlejlighedens mange rum: herreværelset med kontor.
Vi forestiller os, at direktøren har ejet eller ledet et smørpakkeri, og at han og familien har boet tæt på firmaet.

De fleste døre, vinduer, gulve og lofter i de to lejligheder er taget fra gamle, nu nedrevne huse.
Dele af tapetet er genoptryk fra gamle mønstre.