Søndag den 13. august kl. 10.00 - 14.00

Gratis guidet vandretur med temaet Esbjerg bys opståen og udvikling. Gå med! Tilmelding ikke nødvendig

I samarbejde med Dansk Vandrelaug tilbyder museet en gratis guidet vandretur med temaet Esbjerg bys opståen og udvikling. På turen vil museumsinspektører Mette Slyngborg og Søren Byskov guide rundt i Esbjergs historiske bykerne og på Esbjerg Havn.

Esbjergs historiske bykerne er af Slots- og Kulturstyrelsen udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Vi skal høre om flere af de historiske bygninger. I den historiske bykerne kommer vi forbi det romersk-katolske kvarter – I.C. Møller-parken – Torvet – Esbjerg Vandtårn og Byparken.

Med anlæggelsen af Esbjerg Havn i 1868 skød der på få årtier en helt uplanlagt by op. Vi hører om Dokhavnens anlæggelse, det første fiskerihavnsbassin fra 1885. Konsumfiskeriet med masser af fiskefartøjer, efterkrigstidens industrifiskeri. Vesterhavsgade og bydelen der voksede frem som et fiskersamfund af tilflyttere.

Søren Byskov har igennem mange år beskæftiget sig med Esbjerg Havns historie, mens Mette Slyngborg, der er medlem af Det særlige Bygningssyn, vil øse af sin store viden om byens bygningskultur.

Sammen med Dora Jensen fra Dansk Vandrelaug har de tilrettelagt en spændende rute, som vil give både motion og spændende fortællinger.

Mødested:
Hulvejen 1, 6700 Esbjerg
Dato:
Søndag den 13. august kl. 1000 - 14.00
Turlængde: 
ca. 8 – 9 km.

Turledere/guider
Museumsinspektør Mette Slyngborg
Museumsinspektør Søren Byskov
Turleder Dora Jensen

Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op på mødestedet.