Mandag den 31. oktober 18.30-20.30

Det hjemsøgte Esbjerg: Vi trækker Esbjergs spøgelseshistorier frem, holder sent åbent og byder indenfor til gys og gru.

Det er nat på museet. Mørket har sænket sig, det knager i træerne og vinden piber.

I aften er det nemlig ikke bare Halloween, men også Allehelgensaften, og spøgelserne dukker frem fra mørket.
Natten mellem den 31. oktober og den 1. november er sløret mellem de levendes og de dødes verden tyndest.

Er du ude og at fejre Halloween i Esbjerg, så som kom forbi Esbjerg Museum i Torvegade og mød nogle af byens spøgelser.
Esbjerg Museums bymiljø er normalt ganske hyggeligt at vandre rundt i, og lejlighederne giver et spændende indblik i fortiden, men til Halloween dæmpes lyset, og de mange kringelkroge synes pludselig at gemme på sære ting i skyggerne.

Gå på skattejagt efter gemte, grumme genstande - måske et spøgelse eller to til at pege dig i retning af de gemte historier.

Kom gerne udklædt og vær en del af det hjemsøgte Esbjerg!


PRAKTISK

Gratis for børn.
Voksne betaler almindelig entre.
Det anbefales at børn under 9 år er i selskab med en voksen, men du ved, hvad dit barn er klar til.

Tidspunkt: 18.30-20.30 - kom senest klokken 20