27. januar 2021

Sær-åbent i HolocaustUndervisningsCentret aflyst.

Esbjerg Museum holdes helt lukket som konsekvens af corona-epidemien, og vi kan derfor desværre ikke gennemføre den ekstraordinære åbning af Holocaust-undervisningscentret, vi havde planlagt sammen med  Myrthue –
Natur, Kultur og Læring, som er den anden part i det helt særlige center.

Vi ville have givet et indblik i, hvordan Myrthues medarbejdere videreformidler
den vigtige historie om Holocaust, og historiker Ida Kjær Larsen fra
Historisk Samling fra Besættelsestiden ville have fortalt om om Holocaust-benægtelse og antisemitisme i det 21. århundrede.

Vi er kede af at måtte aflyse, men vi vil tilbyde et særligt arrangement hvert år i forbindelse med Auschwitzdagen, så vær klar den 27. januar 2022.