Juli og første halvdel af august

Kom og brug 1 time på nogle af de 2. verdenskrigs-skæbner fra hele verden, der er begravet i Gravlunden.

Det er guiderne Ida og Søren, der tager dig med, og det er helt gratis.
Fovrfeld Gravlund er et helt særligt stykke 2. verdenskrigshistorie lige i udkanten af Esbjerg.
Dér ligger nemlig over 1.500 ofre fra krigen begravet, og det er den største begravelsesplads i Skandinavien for piloter og flyvere fra Storbritannien.
Men der ligger også flyvere fra Australien og Sydafrika, polske agenter, sovjetiske soldater, tyske soldater og mange flygtninge.
Samtidig er Gravlunden mindested for esbjergensiske modstandsfolk, fiskere, krigssejlere og ofre for terrordrab.
Vær selv med til at finde nogle af de mange skæbners grave.
Alder: 10-15 år
Læs om det praktiske og meld dig til hos Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov senest dagen inden.