10.-25. februar

Det genåbnede Esbjerg Museum inviterer til en hyggelig ferieaktivitet for hele familien. I vinterferien hjælper museet dig med at blive klogere på nogle af genstandene i Esbjerg Bymiljø.

Hvem, Hvad, Hvor
Vinterferieaktivitet på Esbjerg Museum
Lørdag d. 10. februar til søndag d. 25. februar
Åbningstider 10/2-18/2: onsdag-søndag kl. 10-16
Åbningstider 19/2-25/2: torsdag-søndag kl. 10-16

Museet har samlet en masse ting fra nutiden, men hvad brugte man egentlig tidligere? Kom rundt i udstillingen og bliv klogere på hvad fortidens pendant til moderne genstande var, og hvem der brugte dem.
Hvad er det, hvem brugte det og hvor er det i udstillingen?

Nu til dags har alle mobiltelefoner, men hvad havde man i 1920erne? Kan du finde den gammeldags telefon i udstilling og regne ud, hvem der brugte den? Undervejs i aktiviteten kan hele familien få mere viden om blandt andet telefonens historie, hvilket legetøj, der var mest populært i 60’erne og hvornår vi fik gadebelysning i Danmark.

Alle børn, der gennemfører ferieaktiviteten får lidt sødt og et diplom som belønning.

Billede øverst viser verdens første mobiltelefon, Motorola DynaTAC 8000X, som blev udviklet i 1973 men først kom på markedet ti år senere, da der først skulle bygges sendemaster. Telefonen kostede omkring 50.000 kroner. Batteriet kunne holde strøm i 30 minutter efter 10 timers opladning.

Yderligere oplysninger om vinterferieaktiviteten fås hos
Museumsinspektør Anders Kilgast Jensen, tlf. 51 68 40 73, aje24@sydvestjyskemuseer.dk