Lancering af Levende Viden den 17. december fra kl. 12

Alle er velkomne, når dette års nummer af Levende Viden lanceres på Esbjerg Museum med oplæg fra forfatterne. Museet er hyggeligt pyntet, der kan købes æbleskiver til billige penge, og der er blevet lovet rabat i butikken, så de sidste julegaver kan komme på plads. Medlemmer af Esbjerg og Omegns Museumsforening kan hente deres fri-eksemplar og betale kontingent for 2023.

 

Program

12.00
Museet åbner

12.00 - 16.00
10 % rabat i butikken
Køb gløgg og æbleskiver til rimelige priser .
Medlemmer af Esbjerg og Omegns museumsforeningerne kan afhente deres gratis eksemplar af Levende Viden.
Levende Viden kan købes for 99,- 

13.00 -14.30
Appetitvækker-foredrag i Ovenlyssalen
Årets syv forfattere  præsenterer deres artikel og fortæller om baggrunden for, at de kastede sig over emnet.

 

 

Levende viden 2022

I år rummer Levende Viden syv artikler, som baserer sig på museets grundige forskningsarbejde, men henvender sig til alle historisk interesserede. Som altid er artiklerne velillustrerede.

I artiklen ”Apotekeren og museet: Om en ildsjæl og Esbjerg Museums grundlæggelse i krise og krig” fortæller Henrik Lundtofte den spændende historie om det samarbejde mellem lokale kulturinteresserede ildsjæle, som for lidt mere end 80 år siden – midt under anden verdenskrig - førte til at Esbjerg fik et museum. Et museum som senere blev til to, der begge endnu spiller betydelige roller for byens kulturelle udvikling og aktivitet. Apotekeren Sophus Levin Hansen spillede en ikke ubetydelig rolle i tilblivelsen af museet.

”Jacob A. Riis: Den ideelle amerikanske borger” er Flemming Justs bidrag til Levende Viden om den Ribe-fødte fotodokumentarist, forfatter og socialreformator, der opnåede stor succes i New York i tiden omkring århundredeskiftet 1900. Artiklen fremhæver Riis’ rolle i et emne, som fortsat er yderst aktuelt, nemlig indvandring, integration og national identitet. Riis endte som amerikansk statsborger, men havde alligevel livet igennem en stor fædrelandskærlighed. Denne dobbelthed er artiklens omdrejningspunkt.

I artiklen ”Fisk, olie eller gas? Kampen om pladsen på Vesterhavet 1962-1992” kaster tidligere museumsinspektør ved Fiskeri- og Søfartsmuseet (nu leder af Glud Museum) Kasper Rathjen os ud i høj sø og beretter om navnlig fiskernes bekymring for erhvervet i forbindelse med offshore-industriens komme. Fortællingen tager afsæt i 1962, hvor A. P. Møller fik eneret til at udforske og udvinde flydende kulbrinter. Herefter gik bølgerne højt mellem fiskere og gas- og olieindustrien i nogle årtier, mens sidstnævnte industri udvidede aktiviteterne på havet, indtil man i 1992 fik indført at nye oliefeltsudvidelser krævede en forhandling med fiskeriorganisationerne.

Arkæolog Sarah Skytte Qvistgaard fortæller i ”Langdyssens forfædrekult” om meget tidlige beboere i det nuværende Esbjerg V og deres arierende gravskikke i den samme langdysse gennem flere tusinde år i Yngre Stenalder. Gennem flotte fund af bl.a. stenøkser og urner får vi et indblik i livet og datidens forhold til afdøde slægtninge for mere end 5000 år siden. På baggrund af de arkæologiske udgravninger er det også muligt at forstå, hvordan langdyssen i sin tid har taget sig ud, for i dag er stenen borte, og i stedet finder man et moderne parcelhus.

Herregården Endrupholms nyere historie bliver udfoldet i ”Herregård med mange ansigter: Endrupholm i det 20. århundrede” af Søren Byskov. Her fortælles herregårdens historie fra 1912 til 2022. Det begynder dramatisk med en brand, som fører til udstykningen af den tidligere så dominerende herregårds jorder. Derfor handler artiklen om herregårdens transformation fra lokal landbrugsmastodont til lokalt samlingssted. Man kan derfor læse om flere generationers glæde ved at besøge Endrupholm som udflugtssted såvel som stedet, hvor der blev afholdt baller og stævner, indtil herregården langsom forfaldt. Siden begyndelsen af 1990’erne er herregården blevet restaureret og er nu ført tilbage til fordums pragt.

Et mysterium bliver løst af Steen Thrane Frydenlund Jensen i ”De gamle gravhøjsbilleder: en odyssé gennem en for længst glemt museumssag”, hvor der endelig bliver ryddet op i en stak gamle fotografier af vores kulturarv uden oplysninger. At museumsarbejde ofte kan være noget af et detektivarbejde fremgår tydeligt af artiklen, som sætter ord og billeder på en række gravhøje, der blev registreret af Nationalmuseet i 1950’erne.

Finn Lautrup har, under medvirken af Henrik Lundtofte fra Historisk Samling fra Besættelsestiden, udgivet sider af sin faders dagbog fra 1945 i ”Modstandsmanden Henning J. Pedersens dagbog: Befrielsesdage i Esbjerg og grænsebevogtning maj 1945”. Henning J. Pedersen blev modstandsmand gennem fodboldklubben EfB. Dagbogen giver et ufiltreret og direkte indblik i de esbjergensiske modstandsfolks opgaver i dagene under og efter den tyske kapitulation i 1945, og artiklen giver samtidigt en god skildring af, hvordan det er at opdage en side af sine forældres liv, som man ikke nåede at snakke meget om med dem, mens de var i live.